|
Familiebehandling
Gennem kontakt og samarbejde med kommunernes socialrådgivere har Naldalhus gennem mange år tilbudt familiebehandling. En behandling, som ifølge Lov om Social Service skal tage udgangspunkt i den enkelte families egen opfattelse af deres situation.
Målet med familiebehandling er at ændre negative mønstre, så familien kan få skabt en positiv udvikling og et mere tillidsfuldt forhold mellem de enkelte familiemedlemmer.
Familiebehandling er relevant nĂĄr:
° forældre oplever at, det er svært at opdrage deres børn – måske fordi de er uenige om, hvordan de skal gøre det ° der er opslidende skænderier mellem børnene, forældrene eller mellem børn og forældre ° børn virker deprimerede og triste, har det vanskeligt med sig selv og kammeraterne, eller når forældre og børn har svært ved at forstå og snakke med hinanden ° man som forælder er bekymret for sit barns udvikling ° der er problemer i forhold til parforholdet, skilsmisse, samlivsophør, samvær i forbindelse med en skilsmisse, eller når man skal forholde sig til ”dine, mine og vores børn”
Forløb
Familiebehandling starter med en samtale med familien, en socialrådgiver og Naldalhus. Her er det vigtigt at få afklaret, forvaltningens forventninger, hvilke problemer den konkrete familie ønsker hjælp til, og om familien har tillid til, at Naldalhus kan hjælpe. Naldalhus udarbejder så sammen med familien en detaljeret behandlingsplan, som forvaltningen godkender. Et familiebehandlingsforløb strækker sig over 6 mdr. Der er løbende evaluering, og vi afslutter altid med en skriftlig statusrapport, som vi først gennemgår med familien og herefter med forvaltningen og familien i fællesskab.
Vi tilrettelægger altid forløbet ud fra den enkelte families behov. Nogle familier ønsker samtaler på Naldalhus, andre ønsker dem i hjemmet eller begge steder. Hvem, der deltager i samtalerne, afhænger af behovet. Det kan være hele familien, de voksne, en voksen – alene eller sammen med barnet.
Pris: Vi udarbejder tilbud.
|