Socialrådgiver – Psykoterapeut MPF
 

Jeg har arbejdet som psykoterapeut og selvstændig socialrådgiver siden 1994, hvor jeg startede Naldalhus.

Naldalhus har til huse i Jacob Mølles Gård i Hadsund. Her har jeg et stort lokale til både familie- og parterapi samt supervision og kurser.

Jeg har efteruddannet mig primært indenfor børn, unge og familie samt par. Indenfor familie har jeg en terapeutisk efteruddannelse fra Kempler-instituttet og fra SIF, som begge har fokus på at arbejde med hele familien.

Jeg er certificeret parterapeut indenfor Imago parrelationsterapi ligesom jeg er certificeret Workshoppresenter. Dette gør, at jeg kan afholde parkursus både i Sydspanien og i Danmark. Jeg er desuden certificeret som Par-tjek vejleder. 

Jeg har afsluttet et efteruddannelseskursus på 3 år i chok og traume samt stress hos cand. psyk. Ulla Rung Weeke samt et 3 årrigt efteruddannelsesforløb hos cand. psyk. Vibeke Adler inden for Integral Psykologi - chok/traume og stress.

Jeg er aktuelt igang med certicering til Emotionsfokuseret parterapeut (EFT).

Jeg modtager løbende supervision og efteruddanner mig for at sikre den bedste behandling.

Du er velkommen til at se hele mit CV.